P. O. Pedersens Vej 14E, 8200 Aarhus N
Total rent
- 370 m² Total surface
Description
Det arkitektonisk markante og DGNB-certificerede byggeri på P. O. Pedersens Vej 14 er opført i 2023 og fremstår med et gennemført materialevalg i nordisk stil. Her kombineres rå og nordiske materialer som træ, stål, beton og tekstil i grønne og jordfarvede nuancer, hvilket skaber et moderne og harmonisk udtryk.
Ejendommen entreres via et imponerende indgangsparti i glas, hvorfra en indbydende foyer leder videre til de respektive lejemål via trappe eller elevator.
Det udbudte lejemål består af 370 m² præsentabelt kontorareal med mulighed for yderligere leje af 304 m² højlager med en fri loftshøjde på hele 6,5 meter og direkte adgang via port i terræn.
Kontoret er indrettet med plads til mindst 16+ arbejdsstationer i et indbydende og lyst storrumskontor på ca. 200 m² inkl. loungeområde, to telefon-/samtalerum, to separate kontorer samt to rummelige mødelokaler, som deles med udlejer i et 50/50-forhold.
Lejemålet har en generøs loftshøjde på ca. 3,5 meter og store vinduesbånd, der sikrer et fantastisk lysindfald og en flot udsigt over Mollerup Skov. Kombinationen af lys og rummelighed skaber et attraktivt og behageligt arbejdsmiljø.
Ejendommen byder på moderne fælles faciliteter såsom adskillige toiletter på hvert plan, omklædnings- og badefaciliteter til både damer og herrer samt en skøn kantine på 1. sal med adgang til en markant tagterrasse.
Ejendommen er beliggende i Aarhus N med kun 8 km til Aarhus C, 5 minutters kørsel til Ring 2 og blot 7 minutter til motorvejsnettet. Der er desuden busforbindelser tæt ved ejendommen, hvilket gør den let tilgængelig for både medarbejdere og gæster.
Til ejendommen hører vederlagsfri parkeringspladser, og i kælderetagen forefindes både cykelparkering og depotrum.
**Der gøres opmærksom på, at lejen er inkl. elforbrug.**
For spørgsmål eller ønske om fremvisning, kontakt venligst Andreas Ipsen på 44 12 77 21.