Stokagervej 6-8, 8240 Risskov
Total rent
- 128 m² Total surface
Description
I 2022 blev de nyopførte ejendomme på Stokagervej 6A i Risskov færdiggjort. Projektet er udført af HPH Totalbyg A/S som et lavenergibyggeprojekt og består af 40 enheder i varierende størrelser, herunder både lager- og administrationslokaler. Udlejer har gennem hele processen lagt stor vægt på funktionalitet og kvalitet.
Ejendommene er opført i rå betonelementer, hvilket giver et moderne og industrielt udtryk. Alle lejemål er anlagt med internetkabler, genvækst-anlæg og parkeringspladserne med mulighed for etablering af el-ladestandere.
Lejemålene er designet med fokus på optimal udnyttelse og fleksibilitet i indretningen. Foran ejendommene findes et stort parkeringsareal, som gør adgang nem og bekvem.
Denne sag omfatter Type 2 lejemålene, der består af administrationslokaler på 128 m². Kontoret tilgås via en fælles trappeopgang, hvorfra der også er adgang til lageret i stueetagen - se gerne vores andre prospekter på ejendommen, hvis du har behov for lagerplads.
Administrationslokalet udgøres af et regulært lokale med køkken og handicapvenligt toilet. Lejemålene er som udgangspunkt indrettet med parketgulv og systemlofter, og med mulighed for at tilpasse lokalerne med ekstra rum eller disponible områder efter nærmere aftale. Variationer i indretningen kan forekomme for de forskellige lejemål, som illustreret på billederne.
Beliggenheden i Risskovs erhvervskvarter med kort afstand til Djurslandsmotorvejen såvel som Aarhus C er oplagt for større som mindre virksomheder med et fleksibelt pladsbehov og let adgang til den lokale og regionale infrastruktur.
Hvert lejemål inkluderer 2 vederlagsfri parkeringspladser, med mulighed for tilkøb af yderligere pladser for 200 kr./md. pr. plads. Derudover er der busstoppested (1A, 16, 18) og letbanestop (Torsøvej St.) 10 minutters gang fra ejendommen.