Vesterbro 21A m.fl., 9000 Aalborg
- 5,502 m² Total surface
- 3,386 m² Living area
- 5,649 m² Plot surface
Description
Ejendommen er reelt bestående af to særskilte matrikler og består endvidere af flere bygninger -
Vesterbro 21A Vesterbro 21A er beliggende med facade mod Vesterbro, og er opført med pudset/malet facade. Tagkonstruktionen er mansardtag beklædt med tagpap. Bygningen fremtræder med hvidmalede vinduer og med flotte og spændende bygningsdetaljer. Ejendommen indeholder i stueplan samt på 1. sal i alt 2 kontorlejemål, mens 2., 3. og 4. salen består af tre store beboelseslejemål.
Vesterbro 21B-E Vesterbro 21B-E er udstykket i én ejerlejlighed. Ejendommen fremtræder som en u-bebyggelse omkring et stort fælles gårdrum, hvor der er parkeringspladser til lejemålene. Der er adgang til bygningerne/gårdrummet via portgennemgang ved Vesterbro 21A. Bygningerne er opført med pudset facader, som bindes sammen af farverne hvid, lyseblå og lys gul, ligesom nogle bygninger delvist er beklædt med zink. Bygningernes tagkonstruktion er buetag med kviste og traditionelt sadeltag - alle tækket med tagpap. Bygningerne fremtræder med henholdsvis hvidmalede vinduer og træ/aluminium. Bygningerne indeholder erhvervslejemål, som er udlejet til kontorformål, og lejemålene ligger i størrelsen fra ca. 31 m² til 749 m² jf. sælgers oplysninger. Til erhvervsdelen medfølger ca. 33 parkeringspladser.
Vesterbro 21F-G Vesterbro 21F-G fremtræder som en fritliggende bebyggelse bestående af to blokke. Bygningerne indeholder 28 stk. 2-værelses beboelsesejerlejligheder og lejemålene ligger i størrelsen 86 m² til 97 m². Ejerlejlighederne er opført i henholdsvis et- og to plan med egen indgang via udvendig trappe og med egen terrasse eller altan. Bygningernes facader er opført i beton samt fibercementplader, og bygningernes tagkonstruktion er built-up tækket med tagpap. Ejendommen har træ-/aluminiumsvinduer. Endvidere forefindes depotrum. Til beboelsesdelen medfølger ca. 21 parkeringspladser. Ejendommen fremtræder generelt i særdeles pæn og vel vedligeholdt stand