Ejendom til mange formål tæt på Universitetshospitalet
- 1.806 m² Samlet etageareal
- 6.000 m² Grundareal
Beskrivelse
Ejendommen er oprindeligt opført som laboratoriebygning og har huset Miljø- og Levnedsmiddelcenter Sjælland i en årrække inden den gik over til undervisningsbrug. Den er indrettet med mange rum, køkken/kantine, toiletter, bade og omklædningsfaciliteter.
Grunden er på 6.000 m2 og bygningen på 1.357 m2 samt 449 m2 kælder er opført i 1983.
Bygningen er opført i mursten som er pudset og nymalet facade og taget af fibercement tagplader, som ligeledes er renset og nymalet.
Den er indrettet med to køkkener og kantineområder i den sydlige del og de to parallelle fløje er opdelt i kontorer/undervisningsrum, der kan tilpasses størrelser efter behov. Derudover er der toiletter 5 forskellige steder.
I kælderen er bade- og omklædningsfaciliteter for herrer og damer samt teknikrum til el, opvarmning og ventilation. Resten af arealerne er disponible rum.
Ejendommen er opvarmet med fjernvarme og centralt ventilationsanlæg dækker hele ejendommen.
Foran ejendommen er stort parkeringsareal og den øvrige del af grunden er vedligeholdelsesvenlig med græs og buske.
Der er derfor mange muligheder for anvendelse af ejendommen indenfor sundhed, behandling, træning, liberale erhverv mv.