Kolding - Egtvedvej 11A, 6000 Kolding
I et af Koldings mest aktive og attraktive industriområder, ved motorvejsafkørsel Vest, får du her muligheden for at erhverve en kombineret bolig og erhvervsejendom. Matriklen har indkørsel fra både Egtvedvej og Virkelyst og er på hele 3.084 m². Bygning 1 - Villa med 151m² beboelse. Villaen er under modernisering og køber må forvente at skulle aptere villaen. Erhvervsbygningerne udgør 584m² og er delvist udlejet. Kan overtages tom for lejere. Bygninger er i ringe stand og det kan overvejes om opførelse af nye bygninger er det rigtige at gøre. Eller hvis det er ønsket med oplagring/udstilling på terræn fx. biler, både etc. så er det også oplagt. Ejendommen er beliggende i lokalplanen delområde 2. Det giver mulighed for bebyggelsesprocent op til 50 og bygningshøjden må ikke overstige 8,5 meter.
Bebyggelsesprocenten for eksisterende lovlige boliger må ikke overstige 30. Området må kun anvendes til erhvervsformål, der indgår i virksomhedsoversigten, lokalplanens bilag 1, og med en miljøklassifikation i overensstemmelse med angivelse på lokalplanens kortbilag 3
(miljøklasse 1 - 3 ) og til salgsarealer til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Salgsarealet må have et bruttoetageareal på højst 200 m2. Der må ikke etableres butikker ud over de beskrevne salgsarealer i området.