CVR: 41993863
Det er en fremragende ejendom med en uovertruffen beliggenhed. Bor man i Kiel, vil man med stor sandsynlighed have stiftet bekendskab med shoppingcenteret og dets 15 butikslejemål på et tidspunkt. Udover butikslejemålene indeholder ejendommen også to parkeringshuse med i alt 700 p-pladser.
NPV planlægger en omfattende forvandling af centret med lokal støtte fra PPF Immobilien Management GmbH, Ahrensburg.
“Der er ingen tvivl om, at det seneste års stigende renter og det ustadige marked, de har medført, har sat en stor kæp i hjulet, for de forventninger og forhåbninger vi havde efter et godt regnskabsår i 2021. Som tingene er lige nu, er vi nødt til at kigge med andre øjne på investeringsmulighederne, og det er hér, Tyskland bliver interessant. Tyskerne har nemlig for længst sænket m2 prisen, for at korrigere for rentestigningerne – en udvikling vi ofte ikke ser i samme omfang herhjemme.” Lyder det fra Mikkel Søby, CEO i Engel & Völkers Commercial Danmark.
Udover at formidle salget, skal Engel & Völkers også skal hjælpe køber med at udleje de tomme lokaler.
”Vi har allerede en god dialog kørende med flere danske virksomheder, som ønsker at bevæge sig ind på det tyske marked. Selvom vi har krydset landegrænsen, så er vi stadig kun 4 timers kørsel fra København. Netop afstanden er et vigtigt parameter for mange af de danske virksomheder, vi er i kontakt med. Vi ser derfor med særdeles positive øjne på opgaven.” Lyder det fra Nicolas Holkenberg, Senior Consultant, Cross-Border Investment i Engel & Völkers Commercial Danmark.
Både erhvervs- og boligudlejningsejendomme trækker investorer til
”I nogle af de større tyske byer, er m2 prisen det halve sammenlignet med København. Kigger vi på brugerejendomme, ser vi, at investorer kan købe med en lav udlejning pr. m², sætte i stand, når lejer flytter ud, og derefter udleje til en langt højere værdi efterhånden, som markedet udvikler sig,” forklarer Nicolas Holkenberg, Senior Consultant, Cross-Border Investment i Engel & Völkers Commercial Danmark.
Vi ønsker køber og sælger stort tillykke med en veloverstået handel.
CVR: 41993863