CVR: 41520841
Aarhusiansk investeringsselskab køber attraktive boliger i Hillerød.
Investeringsselskabet Crescendo har købt 30 etplansboliger i Sophienlund, Hillerød.
Det aarhusianske investeringsselskab Crescendo har erhvervet sig 30 etplansboliger beliggende i det attraktive Sophienlund i Hillerød. Boligerne er bygget i 2006 og er alle fuldt udlejet og i drift.
Hos Crescendo glæder man sig over købet af boligerne i Hillerød.
- Vi er meget tilfredse med denne investering, som vil give investor et ganske tilfredsstillende afkast allerede fra dag 1. Boligerne er velbeliggende, godt indrettet og har over en længere periode været i god og stabil drift. Vi ser gode muligheder for at optimere afkastet ved genudlejninger eller ved at frasælge boligerne enkeltvis. Så alt i alt er det et køb med interessante perspektiver, siger projektchef i Crescendo, Joachim Rasmussen, som tilføjer at projektet er gennemført som Private Placement.
Boligerne er solgt af ejendomsselskabet Boligview, der hidtil har fungeret som administrator af boligerne.
Handlen er formidlet af Jonas Malberg, Engel & Völkers Commercial Aarhus i samarbejde med afdelingen i Hillerød.
- Det er en attraktiv og veldrevet investeringsejendom, der nu skifter hænder. Vi ønsker køber og sælger tillykke med handlen og takker parterne og deres rådgivere for et konstruktivt forløb, fortæller Jonas Malberg, Engel & Völkers Commercials Aarhus.
Øvrige rådgivere er blandt andet DAHL Advokatpartnerselskab og Winsløv Advokatpartnerselskab.
CVR: 41520841